CampMat er mere end bare træning. Det er et adaptivt læremiddel, der lærer den enkelte elev at kende og præsenterer opgaver for eleven i en rækkefølge, der er baseret på hvordan eleven har løst de tidligere opgaver.
Det betyder, at eleven træner på sit eget faglige niveau og hele tiden bliver hjulpet videre i den rigtige retning og i det rigtige tempo. Der vil altså være mange forskellige veje til opfyldelse af de over 400 læringsmål.
CampMat er udviklet som supplement til din daglige undervisning og kan kombineres direkte med matematiksystemerne Format, KonteXt+ og Matematrix. Når klassen arbejder i matematiksystemet, kan de træne det aktuelle emne i CampMat.